Hædersdiplomet 2009 gik til Hotel Arctic, Ilulissat, Grønland

Årets tema: sammenkobling af nordisk kultur og design med nordisk mad og madkultur eller arbejde med forskning eller innovation inden for nordisk madrelateret design og madkultur. 

Motivation:

A/S Hotel Arctic i Ilulissat har igennem mange år integreret grønlandsk kunst og kultur i de totaloplevelser, som hotellet ønsker at give deres gæster. Menuerne er præget af grønlandske råvarer, og omgivelserne er indrettet med nordisk design og udsmykket af førende grønlandske billedkunstnere, ligesom der anvendes grønlandsk musik, dans og anden optræden ved hotellets mange arrangementer. I 2009 kan hotellet fejre 25 års jubilæum og i den anledning tiltræder Jeppe Ejvind Nielsen, der flere gange er Grønlandsmester for kokke, som køkkenchef.

Det nære naboskab med Isfjorden, der i juli 2004 kom på Unescos liste over verdens naturarv, indgår sammen med lyset og vejret som naturlige elementer i hotellets daglige liv – et bevidst sammenspil mellem mad, kultur og nature, alt af nordisk oprindelse.

Læs mere om hotellet på http://www.hotel-arctic.gl/