Velkommen til nyhedsbrevet Ny Nordisk Mad
Marts-April 2009
Nyhedsbrevet fra Ny Nordisk Mad udsendes hver måned med nyt fra projekterne, fra Ny Nordisk Mads ambassadører og styregruppe og fra samarbejdspartnere og interessenter. Nyhedsbrevet vil også fungere som netværksdannende for den voksende gruppe, som interesserer sig for at fremme nordisk mad og nordiske råvarer.
Nordisk helse og kost
Da Nordisk Ministerråd mødtes i Reykjavik, Island for at markere det islandske formandskab, var der også temaer fremme til interesse for nordisk mad. Blandt andet arrangerede Nordic Innovation Centre og det islandske helseinstitut, Lydheilsudstød, et seminar: "A Better life through Healthier Choices". Det lagde op til at finde fælles svar på, hvordan vi i Norden kan opnå bedre helse gennem kost og fysisk aktivitet. Det blev også besluttet, at fisk- og fiskeripolitik i Norden bliver et af de centrale temaer ved det store ministerrådsmøde i juli.
www.norden.org
Nyt fra projekter og ambassadører
Hemmeside og netværk om gamle kornsorter
Hjemmesiden www.gastronordisk.net bliver nu opdateret med alle indlæg fra konferencen i Danmark i marts 2009. Gastronordisk.net bliver også stedet, hvor du kan holde dig opdateret med møder og andre aktiviteter i feltet for nordisk domesticeret korn. Du kan tilmelde dig kornnetværket og det kommende nyhedsbrev ved at skrive direkte til Niels Heine Kristensen nhk@ipl.dtu.dk
Plants that tell stories
NordGen har samlet alle indlæg holdt på seminaret "Plants that tell stories - the cultural heritage of plant genetic ressources", der blev holdt i Hillerød, Danmark i slutningen af 2008. Læs om seminaret og tilmeld dig netværk om kortlægning af gamle stauder, indsamling af den skandinaviske spinatranke (Hablitzia tamnoides), arbejdet med nordisk kvan. Der er mange nye netværk blandt nordiske frøsamlerforeninger, universiteter, producenter, museer.
www.nordgen.org.
Nyt fra Norden
Ny Nordisk Madordbog!
Krebs, vatnkrabbi, rapu, kräfta, kreps eller vatnakrabbi. Der er mange ord i de nordiske sprog, der måske minder om hinanden, og alligevel kan der være misforståelser. Derfor er der nu udarbejdet en nordiskmatordlista.org på nettet. Ved hjælp af Nordisk Madordbog kan man finde oversættelser af madord til alle de nordiske sprog samt til engelsk. Desuden indeholder siden nordiske opskrifter, og det er muligt at lægge egne opskrifter ind på hjemmesiden: www.nordiskmatordlista.org
www.nordickitchen.org
Børn i smakskola
Netop nu følger det finske Jord- og skovbrugsministerium op på det store skolemadsprojekt, Programmet ”för främjande av finländsk matkultur”. Der er ansøgningsfrist den 30. april 2009. Projekterne skal handle om skolebespisning, og hvordan man opprioriterer skolemad. Det er vigtigt at kommunale politikere, skoleelever, forældre og skolepersonalet er tænkt med i projekterne. Desuden vil man gerne arbejde videre med ”smakskola” konceptet for de yngste elever. I det hele taget skal projekterne handle om at vægte mad og dem der arbejder med mad højere overfor børn og unge.
www.latunen.fi
Forskere vil gøre rodfrugter gastronomiske
De gamle danske gulerødder, rødbeder og jordskokker skal genoplives, mener forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet som kortlægger rodfrugternes smagsforskelle og sætter gang i nye og spændende måder at tilberede rødderne på. Sammen med gartnere, kokke og professionelle smagsdommere vil de samtidig arbejde på at få en forståelse af, hvilke komponenter i råvaren, der skaber smagsvariationen, og hvordan smag varierer i forhold til sæson, anvendelsestidspunkt, håndtering og tilberedning.
www.agrsci.dk

