NY NORDISK MAD - Ved Stranden 18 - 1061 KØBENHAVN K - NMR@NORDEN.ORG

Velkommen til nyhedsbrevet fra Ny Nordisk Mad

Januari 2011

Ny Nordisk Mad til USA

NORDEN: Ny Nordisk Mad er med, når FN og Nordisk Ministerråd holder den årlige konference ”The Commission on the Status of Women ” i Scandinavian House i New York 22. februar til 5. marts 2011. Selv om konferencen handler om ligestilling, vil deltagerne både kunne læse om og smage på det Ny Nordiske Køkken. Dette er et led i Ny Nordisk Mads nye satsning på maddiplomati, der skal bringe tankerne bag Ny Nordisk Mad ud i resten af verden.

Smagen som visitkort

FINLAND: Maden er vores lands første og vigtigste visitkort, mener programmet för framjande av finländsk matkultur og Udenrigsministeriet, som står bag det nye kommunikationsmateriale ”Smakbitar från Finland”. Rapporten byder på smagsprøver af den finske madkultur i en international sammenhæng. Materialet "Smakbitar från Finland"

Markant flere madproducenter

SVERIGE: I den skånske kommune Ängelholm er der netop registreret ekstra mange nye virksomheder indenfor jordbrug, skovbrug og fiskeri. Ängelholm har altid været et aktiv i det svenske næringsliv, men i 2010 var stigningen markant - fra 21 nye virksomheder med madprodukter i 2009 til 162 nye virksomheder sidste år. Louise Modig fra Ängelholm Näringsliv har til Helsingborg Dagblad sagt, at en forklaring på interessen er forbrugernes stigende efterspørgsel på Kravmærkede varer og nærproducerede produkter. http://hd.se/angelholm/2011/01/15/nyforetagandet-fordubblades-i-fjol/

Smagfuld Ski-VM

NORGE: 55 restauranter i Oslo og omegn vil profilere norsk mad under det kommende Ski-VM. De vil kunne smykke sig med mærket ”Eat Norway - Pure & Tasteful” mens der konkurreres i Ski-VM i februar og marts. Eat Norway er en del af profileringen af norsk mad som Landbrugs- og madminister Lars Peder Brekk har opfordret Oslo2011 til at sætte i gang. Det er Landbrugs- og maddepartementet som finansierer. http://www.regjeringen.no/nb/dep/lmd/aktuelt/nyheter/2011/Jan-11/55-vm-sertifiserte-spisesteder.html?id=630794

Fangst af hval og sæl - bæredygtighed eller barbari

NORDATLANTEN: Der er lagt op til debat om hval- og sælfangst, når Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget i Danmark holder konference d. 19. januar. Fangere og politikere i Nordatlanten er forundrede og vrede over, at netop deres samfund, som lever af ressourcerne i havet – og som i generationer har formået at udnytte dem bæredygtigt – nu trues med boykot og udsættes for handelsrestriktioner fra den øvrige verden. ”For grønlændere og færinger er fangst af sæler og hvaler en vigtig og grundlæggende rettighed, som i dag er truet af blandt andre stærke interesseorganisationer og beslutningstagere i EU,” lyder det fra den Nordatlantiske Gruppe. Blandt oplægsholderne er politikere, fangere og forskellige organisationer, og konferencen vil vise, om der findes åbninger til nuancering og forståelse mellem parterne. http://sermitsiaq.ag/indland/article137712.ece

Omeletten som passion

SVERIGE: Når Göteborg byder på messen Passion för mat i februar, indbydes der samtidig til folkemesterskabet i Omelet. Omeletten bør løftes til højere niveau som enkel hverdagsret med omsorg, teknik og gode råvarer, siger initiativtager Anders Arnell, som er kendt for madprogrammet Lättlagat med Arnell och Mannerström, TV 4. konkurrencen er åben for i alt 20 passionerede amatører. Der står mere om mesterskabet på facebooksiden. www.matpredikanten.se www.passionformat.se

Svensk fisk til Paris

SVERIGE: Annika Larsson vinder priser for gappio.se. Senest vandt kogebogen ”Fisk är inga konstigheter – version 2” produceret sammen med Svensk Fisk i konkurrencen ”Årets Måltidslitteratur”  som fandt sted i Grythyttan. Bogen er også nomineret til Gourmand World Cookbook Awards som afgøres i marts 2011 i Paris. http://www.svenskfisk.se/6502.aspx

Ny Nordisk Mad løfter økologien

DANMARK: Økologisk Landsforening forventer atter en stigning i salget af økologiske varer. Med til at give økologien succes er en voksende interesse fra forbrugerne for Ny Nordisk Mad. ”De nordiske råvarer vil udgøre en større del af vores hverdagsmad. Der vil blive brugt flere grøntsager, kornsorter og bær, som har været gemt og glemt, og det vil gavne økologien. Råvarerne dyrkes typisk af økologiske producenter, for det matcher principperne om at anvende rene og enkle råvarer dyrket i pagt med årstiderne,” siger Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening. Ny Nordisk Mad vil også være temaet når de nordiske økologiske virksomheder sammen indtager verdens største økologimesse, Biofach, i Nürnberg til februar.

http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-om-oekologi/oeko-nyheder/2011/jan/oekologien-vokser-fortsat-i-2011.aspx

Har du spørgsmål bedes du kontakte:

Magnus Gröntoft, programsekretær - mg@nynordiskmat.org

Nordisk Ministerråd/Nordic Council of MinistersVed Stranden 18, DK-1061 København KTel +45 33 96 02 00

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet? Klik her.