NY NORDISK MAD - STORE STRANDSTRÆDE 18 - T1255 KØBENHAVN K - NMR@NORDEN.ORG

Velkommen til nyhedsbrevet fra Ny Nordisk Mad

April 2008

Nyhedsbrevet fra Ny Nordisk Mad udsendes hver måned med nyt fra projekterne, fra Ny Nordisk Mads ambassadører og styregruppe og fra samarbejdspartnere og interessenter. Nyhedsbrevet vil også fungere som netværksdannende for den voksende gruppe, som interesserer sig for at fremme nordisk mad og nordiske råvarer.

NYT FRA PROJEKTERNE

Malt – øllets missing link

Hovedingrediensen i ølproduktion er malt. Alligevel er der ingen der kender malt. En arbejdsgruppe af bønder og bryggere vil forske i og profilere i malt.  

”Vi kalder det øllets missing link”, fortæller projektleder Jens Olsson, som mener, at projektet i sidste ende vil resultere i en fælles nordisk bryggeridentitet baseret på nordisk kvalitetsmalt, og det vil være første gang i verden det vil ske. Udover Olsson brygger Jens Eiken, Jacobsens, som hører under Carlsberg og bonde og brygger Per Kølster, Fuglebjerggård bag projektet. De vil fortælle om malt og give prøvesmagning på maltprodukter, når Danmark for første gang er vært for den europæiske beerfestival i september. www.nynordiskmad.org/nyheder

NYT OM NORDISK MAD

Bocuse d’Or i Stavanger

Kulturby Stavanger er ved at gøre klar til konferencen Food for the Future fra den 30. juni til 2. juli som kulinariske Stavanger. Der er inviteret tyve nøglepersoner inden for bæredygtighed og trends til indlæg og debat, blandt andet Bill Gallagher fra The World Association of Chefs Societies, WACS, Rene Koster leder af The Restaurant of the Future samt Poul Bocuse. Konferencen vil også danne rammen om det første europæiske kulinariske mesterskab Bocuse d’Or Europe. Ny Nordisk Mad vil være repræsenteret på konferencen. Der er stadig åbent for deltagere via hjemmesiden www.buffet.no eller per telefon 0047 – 51598100.

Finnerne spiser finsk

Den italienske tidligere ministerpræsident Silvio Berlusconi har kritiseret finsk mads kvalitet, og det var et af emnerne ved et seminar om madkultur i Finland i sidste måned. Det viser sig dog, at 85% af det mad som spises i Finland faktisk er produceret i Finland, og det er overraskende meget og en stærk udvikling for finsk mad. Finnernes opfattelse af finsk madkultur er stadig øget, fortalte direktør Tiina Lampisjärvi, Finfood på konferencen.

http://nynordiskmad.org/nyheder/

Designertærte på Gastronord

Den store messe Gastronord i Stockholm samler interesse, også fra andre nordiske lande, før åbningen den 22. april. En af de mere spektakulære events er præsentationen af fremtidens restaurant ved de studerende fra Högskolan i Kristianstad. De har sat sig for at nyfortolke og omsætte tre kendte designs til fremtidsmad. Det svenske humoristiske tøjdesign OddMolly er blevet en lyserød ”broderet” tærte, computermærket Apple er omsat til en frugtsalat og Harley Davidson har inspireret til en take away servering, eller rettere en RiTa, Ride In Take Away limpa.

www.nynordiskmad.org

Aspargessafari i Skåne

Aspargessafarier, krydderivandringer og vinsmagninger. Det er nogle af udflugtsmålene på Matrunden, som åbner 10. maj i Sveriges Österlen. Matrunden går til gæstgiverier og gårdbutikker. Bag initiativet står foreningen Culinaria, som er godt 30 producenter inden for mad og gastronomi. Den nye matrunde forventes at samle godt 100.000 besøgende. I det hele taget satses der på madturisme i det sydlige Sverige. Position Skåne og netværket Smaka på Skåne har netop udsendt en 100 siders tyk guidebog, ”En rejss i Madens rike”. Skåne er kendt som Sveriges madkammer. Bogen er også oversat til dansk, og fås via turistbureauer og restauranter i området.  

www.culinaria.se

God norsk mad På Høyden

Hædersdiplomet for Ny Nordisk Mad uddeles hvert år for dem, der gør en særlig indsats for at fremme de nordiske madvarers potentialer. Norges kandidat til hædersdiplomet 2007 var Hanne Frosta, indehaver af restaurant ”På Høyden” i Bergen. Her laver Hanne Frosta og hendes entusiastiske medarbejdere mad, der er kompromisløst norsk. Lokale producenter og områdets natur leverer råvarer som rabarber, svampe, granskud og hyldebær, og restauranten laver sine egne ansjoser af norsk brisling krydret med blandt andet lindehonning og mjødurt. 23. april holdes madkursus på restauranten, der byder på ”Vestlandsk Fjordfe”. Oksekødet er tilberedt hele vejen fra helt dyr til velhængt kød ”På Høyden”. Flere oplysninger: www.spisestedet.no

Har du spørgsmål bedes du kontakte:

Magnus Gröntoft, programsekretær
mg@norden.org

Nordisk Ministerråd/Nordic Council of Ministers
Store Strandstræde 18 DK-1255 København K
Tel +45 33 96 02 00

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet? Klik her.