Netværk under lokalsamfundet

13-11-2009

En restaurant, en isfabrik eller bare et anderledes kvalitetsprodukt kan få et helt lokalområde til at blomstre

Tekst: Iben Danielsen
Ser man til Tromsø i Nordnorge eller til Galloway i Irland, så er udgangspunktet for ny udvikling det samme. Det er det lokale, produktet og historien bag produktet, der bygger op, og med støtte og opbakning, kan det lille initiativ rykke hele landsdelen, engagementet og befolkningen.  

Elisabet Ljunggren er forsker på Nordland Research Institute, Bodø, og hun er engageret i Ny Nordisk Mad og Nices projekt, Land- og regional udvikling i Norden, som researcher på i alt 11 projekter i Norge, Sverige, Finland og Island. Projekterne undersøger hvordan produkter eller initiativer påvirker lokalsamfundet. Projektet støtter små og mellemstore virksomheder og hjælper dem med markedsføring og udvikling. Tanken er, at disse projekter skal bane vejen for en bæredygtig og overskudsgivende industri for bønder og fiskere, men sidegevinsten er så, at lokalsamfundet lever godt af opmærksomheden og engagementet.

Ser nye muligheder
Ifølge Elisabet Ljunggren kan en isfabrik i en landsby få en helt egn til at blomstre. En fødevareproducent kan få sat gang i en økologisk fåreproduktion og en ny bæredygtig gedeost eller en krydderiproducent som begynder at se nye muligheder. Sådan er det ved Tromsø, hvor biocaféen ikke havde klaret sig så godt uden de lokale produkter på menukortet og senest har det betydet en opblomstring for blandt andet den lokale jazzklub.  

-Ofte ser vi, at restauranterne i sit selv er for små til at klare sig i et lille bysamfund. Det kræver et netværk at klare sig. En restaurant kan blive del af en kredibilitet for hele området. Andre lokale bliver mere interesseret i at udvikle nye produkter, fordi de kan mærke at området har noget at være stolt over, og at det kan lade sig gøre, sagde Elisabet Ljunggren ved Ny Nordisk Mads konference i København.

Netværk det vigtigste
Det som er fælles for de 11 projekter i Norden er det unikke produkt og den historie der fortælles om produktet eller egnen. Det skaber alt sammen nysgerrighed. Ljunggren understregede, at det også er nødvendigt, at indse at den slags små projekter ikke kan regne med en økonomisk ekspansion i samme mål som større konventionelle forretninger, ligesom hun fremover vil arbejde for at de små butikker kan aftage de lokale produkter på en nemmere måde end i dag.

Elisabet Ljunggren følger de nordiske projekter og er glad for støtten til den lokale udvikling.

-Netværk er det vigtigste for at lokale projekter skal lykkes, og for at udtrykket Ny Nordisk Mad kan blive kendt af alle.

Efter kogalskaben
Selv om der ligger et hav imellem, og Irland læner sig op af England som del af Storbritannien, så kan Declan Troy nikke genkendende til de udtalelser om det unikke produkt og den gode historie. Der er store lighedspunkter mellem Norden og Irland. Det var Declan Troy fra Ashtown Food Research Centre inviteret til Ny Nordisk Mad konference for at tale om.

Irland har som Norden altid været et kendt og dygtigt landbrugsland, men efter perioder med blandt andet kvægsygdommen kogalskab og ændret livsstil i Irland og i eksportområderne, har også Irland måttet tænke i nye og andre baner for at bevare en vellykket fødevareindustri på i alt 8 billioner Euro, som det er i dag.

Og opskriften er den samme som Ny Nordisk Mad. Lokale produkter, bæredygtighed og historien bag kvalitetsprodukterne.

Nyfortolkning af stuvning
Det har sat gang i en anden intenst men mindre industri og turisme overalt i Irland. Der eksperimenteres med Ny Irsk Mad indenfor alle områder fra de basale som korn, mælkeprodukter, fisk og vildt til nye og bæredygtige typer kød, fisk, ost. Nyfortolkninger af de gamle klassikere som pudding, irsk stuvning og haggis samt udvikling af nye produkter som tang.

-Vi har jo i tidligere tider haft glæde af de nordiske vikinger i Irland. Det var vikingerne der grundlagde Dublin og lærte os noget om markedsøkonomi. I dag går vi også i de samme baner her som i Irland. Vi bygger netværk og samarbejdspartnere og udvikler nye markeder, som Farmers Market med lokale og bæredygtige produkter, sagde Declan Troy.

Læs mere om Irland her: www.loveirishfood.ie

Læs mere om Norge her: www.norrlandsforskning.no