Branding i den danske fødevarevranche
Hvordan præsenterer man et halvt kilo hakket flæsk på en interessant, indbydende og historiefortællende måde? Det og meget mere kan man få et bud på den 28. oktober når Dansk Design Center inviterer til et seminar med fokus på branding af danske fødevareprodukter. Her kan man som deltager være med i workshops om for eksempel bæredygtig emballage, om nye emballageteknologier, eller man kan deltage i workshops om design af totaloplevelser i forhold til fremtidens supermarkeder.
Målet med seminaret er at få skabt større opmærksomhed om, hvordan design kan styrke brandingen af danske fødevarer ved at fortælle en historie om produktet, om dets værdier og om virksomheden bag. På seminaret er der også mulighed for at få del i erfaringerne fra en række danske virksomheder, der har brandet deres produkter og tjent penge på det, heriblandt Sticks & Sushi og Meyer Consulting. Seminaret er arrangeret af Dansk Design Center i samarbejde med landbrugsrådet.
Læs mere om program og tilmelding på:
