Her i norden begynder fasten askeonsdag, altså onsdagen efter fastelavn, og den varer i 40 dage – det vil sige indtil påskemorgen. Det regnestykke går op, hvis man trækker søndagene fra. Sådan har fasten ligget i kalenderen fra gammel tid, for når vintermånederne var hårde var det sparsomt med føde. Der var nok af praktiske og fornuftige årsager til at indføre en lang og sej fastetid.

Eftertænksom pause
Men fastens egentlige formål var aldrig blot at spise bestemte fødevarer og afholde sig fra andre. Snarere var det den erfaring i kirken, at summen af ondskab i verden blev mindre, dersom folk generelt lærte at tænke sig om i tide, fortæller Karen Schousboe, leder af Folkekirkens Infocenter i Danmark. Fasten blev da tiden til eftertænksom besindelse. Har vi gjort det godt nok i det forløbne år? Gør vi det godt nok i det daglige? Hvordan kunne vi blive bedre mennesker? Det er de overvejelser, som fastetiden stadig lægger op til.

Karen Schousboe mener, at moderne mennesker har godt af – inden for en given tidsramme – at indøve en sådan disciplineret livsform. Hun mener også, at vi genopdager mange af de gamle traditioner og kirkeårets begivenheder, fordi de faktisk hænger sammen med tilværelsen også i dag.

”Vi har godt af ikke at lade det hele løbe ud i hinanden. Vi har fysisk og psykisk godt af at holde hviledagen i hu og feste på visse tidspunkter, men også at være disciplinerede på andre. Der skal være tid til hver ting.”

Nøjsom tid
”Fasten er ikke længere noget, der dikteres af naturen eller af kirken. Det er op til den enkelte, hvordan livet skal leves, og i mange år har vi bare haft en vej fremad, og det var at leve så effektivt som muligt. Jeg tror imidlertid, det er vigtigt at tænke kvalitet i stedet for kvantitet. Og det er her fasten kan komme ind. I gamle dage så man det som en bodsøvelse, i dag er det nok så meget en demonstration overfor en selv, at man kan styre sig selv, om det så gælder at undgå tonsvis af familieguf eller at slukke cigaren for en periode, det er op til den enkelte. Men fasten lægger op til et mere nøjsomt forbrug.

Faste har også altid været tid til oprydning – forårsrengøring både mentalt og konkret. Den tid hvor vi skal rydde op og rydde ud, så vi kan begynde på en frisk.

Faste med korn og bønner
Traditionen for at faste findes i de fleste større religioner, også i den kristne kirke. Oprindelig var der tradition kun at spise et sent måltid på fastedagene, men lidt efter lidt blev fasten mere et spørgsmål om, hvad man spiste. Forbudt var indtagelse af kød, mejeriprodukter, vin og olie. Karen Schousboe fortæller, at flere rige mennesker forsøgte at omgå reglerne, dels ved at få særtilladelser fra pavestolen, dels ved at finde på retter, der lignede den ægte vare: mandelmælk i stedet for mælk og hval-, sæl- og skildpaddekød for at tilfredsstille trangen til kød. Hovedbestanddelen i fastens kost var dog brød, korn, bønner, linser og ærter i utallige udgaver, ligesom traditionelle fasteretter var suppe, grød, vafler, pandekager og brød. Hertil kom fiskeretter og frugtkager for at mildne lidt på det hele.