Baldvin Jonsson, Island
Administrerende direktør for branding-projektet Áform
Baldvin Jonsson er leder af det anerkendte projekt Áform. Áform har til formål at sætte fokus på bæredygtigt producerede fødevarer. Via Áform har han arrangeret flere internationale events blandt andet i Washington, USA, hvor islandsk mad og drikke spillede hovedrollen i restauratørernes årlige galla 2006.
Baldvin Jonsson har således international erfaring med branding af nordiske fødevarer, og han har medvirket til, at islandske madvarer i dag bliver solgt i nogen af verdens mest anerkendte butikskæder som eksempelvis Whole Foods Markets i USA. Udover det bæredygtige aspekt lægger Baldvin Jonsson vægt på det friske og naturlige, som også ofte anses for et bærende element i den nordiske livskvalitet, og som derfor er essentielt for profileringen af Ny Nordisk Mad.
