Design hjælper de islandske kvalitetsfødevarer frem
Af: Journalist Louise Windfeldt
”Mad fascinerer os, derfor arbejder vi med mad og design,” siger designeren Guðfinna Mjöll Magnúsdóttir, der er den ene halvdel af den islandske designduo Borðið.
Borðið betyder både ”Bord” og ”at spise” på islandsk, og logoet med det halvt spiste bord udtrykker fint både den underfundige humor og det meget konkrete arbejde med at forene mad og design, som de to islandske designere arbejder med.
”Vi har ikke skov og ikke ret meget industri her i Island, men vi har masser af fantastiske spiselige råvarer, og som designere kan vi yderligere hæve deres værdi,” supplerer Brynhildur Pálsdóttir, der er duoens anden halvdel.
På den baggrund mener de to designere, at kvalitetsfødevarer er et enormt potentiale for islandsk produktion.
"Men produkt design er et ungt arbejdsfelt i Island, så der er brug for os i fødevarebranchen!”
Vi sidder sammen på Iceland Academy of the Arts i Reykjavik, hvor de to designere underviser, og herfra har de i tre år kørt kurser sammen med professoren i produkt design, Sigríður Sigurjónsdóttir. Til kurserne udvalgte de producenter af forskellige landbrugsvarer over hele Island. Der var for eksempel en ørredfarm, en fåreavler, en økologisk rabarberproducent og en der bagte rugbrød i den varme vulkanske undergrund.
”Vi koblede dem med designstuderende, og i fællesskab lavede de oplæg til et nyt produkt og hvordan det kunne designes.”
I Island har det været almindeligt, at bønderne producerede råvarer på gården, mens den videre forarbejdning foregik på en statsligt ejet fabrik, som alle så skulle levere til.
”Denne produktionsform motiverede ikke til at stræbe efter den ypperste kvalitet, og det er en af grundene til, at vores projekt opfordrer bønderne til at forarbejde det færdige produkt på gården – og konkurrere på kvalitet,” siger Brynhildur Pálsdóttir.
Efter en evaluering er to produkter og to producenter blevet udvalgt hvert år, og med inspiration fra professionelle kokke og hjælp fra det islandske fødevareforskningsinstitut, Matís, er produkterne blevet sat i produktion.
Det er igennem årene for eksempel blevet til rabarberbolcher, haggistærte af lammeindmad, rugbrødsburgere med ørred og yverformet dessertchokolade med skyrfyld.
”Stærk identitet og godt design skal opbygge den islandske produktion af lokale kvalitetsfødevarer og fremme deres konkurrenceevne. På den måde bliver design et redskab til at forandre og skabe nye muligheder,” siger Guðfinna Mjöll Magnúsdóttir
Disse tanker har også ført til en række andre interessante nyskabelser inden for feltet mad og design. For eksempel har Borðið sammen med den keramiske designer Sigríður Erla Guðmundsdóttir kombineret ler fra Island og islandsk lam i en stegeso (claypot). Den er netop kommet i handlen.
Inspirationen var de får, som vikingerne, der bosatte sig i Island, havde med. De er for længst døde, og deres ben er en del af leret i Islands undergrund.
”Vi synes, det var en interessant tanke, at i denne stegeso ville nutidens får møde deres forfædre.”
Samtidig ville de to kvinder bag Borðið vise nye måder at bruge lam på.
”Lammekød var tidligere søndagssteg for de fleste islændinge. Men man kan bruge hele lammet - også for eksempel tunge og hjerte. På den måde kan det også blive hverdagsmad.”
Når man køber sin stegeso, finder man derfor en brochure indeni, hvor kendte islandske chéfs kommer med forslag til, hvordan man kan bruge flere dele af lammet på nye måder.
“Mad er spændende at arbejde med som designer, fordi det påvirker os – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt,” siger Brynhildur Pálsdóttir.
”Og så er det nødvendigt,” slutter Guðfinna Mjöll Magnúsdóttir fra Borðið.
Foto: Viktor Svan Sigurðarson
The artwork in the background is from Theresa Himmer, Danish architect/artist.