Det lykkedes med kampagne og et intenst lobbyarbejde, at få det netop overståede finske kommunalvalg til at handle om skolemad.

 Rigtig mange lokalpolitiske kandidater og beslutningstagere tog spørgsmålet om skolemadens kvalitet på deres agenda, og knap 2000 af dem bakkede op om en underskriftsindsamling for bedre mad i skolerne, fortæller Marja Innanen, som leder Programme for Promoting Finnish Food Culture. Hun vil nu følge den praktiske politik i kommunerne, for at se hvor mange der lever op til valgkampagnen.  Tre ministerier og tyve organisationer står bag madkultur kampagnen. Før valget fik 9000 beslutningstagere e-mail og information fra programmet, og der blev skrevet i aviserne og lavet radio om madkultur og skolemad.

Finland har haft skolemadordning i 60 år. Der har været tilbud om frokost til alle børn fra børnehaver til de ældste klasser lige siden verdenskrigen sluttede.  Men det er tydeligt, at når kommunerne har skullet spare, så er det ofte skolemaden, som har stået for skud. Før kommunevalget viste det sig, at kommunerne bruger stadig færre penge på mad til børnene, fortæller Marja Innanen, og det til trods for, at alle undersøgelser viser, at maden er vigtigt både for den mentale og den fysiske udvikling.

Hele projektet for Promoting Finnish Food Culture tager udgangspunkt i børnene, den næste generation, så ud over at servere bedre mad i skolerne, så skal maden og madkulturen meget mere frem på skoleskemaet. Børnene skal have indsigt i, hvor maden kommer fra, fra bonde til butik, og her er det oplagt at inddrage lokalsamfundet og alle de mennesker som arbejder med mad.

”Det er også vigtigt for helheden, at de mange som arbejder med mad får anerkendelse og påskønnelse for deres arbejde. Kun sådan kan madkulturen og produkterne blive højnet de næste ti år. Børnene skal lære lokale opskrifter og lære at lave mad. De skal også få indblik i sundhed og mad, og vide hvordan man opfører sig, når man spiser”, siger hun.

Ved at tale så bredt om mad og madkultur inddrages endnu flere områder i det største fælles projekt i Finland om at påskønne og værne om madkulturen. Syv ministerier er involveret, og det er nyt og positivt at så mange kan samles om bordet, og snakke mad, handel, miljø, helse, arbejdskraft, skole og sundhed.

Det er vigtigt for Marja Innanen, at fortælle, at Finlands madkultur har været præget af glædesløshed.

”Den ældre generation, der levede under krigen, kender til mangel på mad. Det er en hel generation som har sat præg på madkulturen, men vores kampagne handler også om følelser og glæde og sammenhænge, at købe ind, forberede og spise et måltid sammen er en god måde at promovere glæde på”.

Således skal målgruppen børnene og deres familier have tilbud om ”madklubber” og om ”smagsklasser”, hvor man kan være sammen om mad af god kvalitet. Det skal med i skoleplanerne, og det skal en ny mentorring i lokalområderne også. Her etableres kontakt mellem bønder og andre producenter, handelsliv og forbrugere. Marja Innanen kalder det public catering, og allerede nu er der etableret tyve mentorringe fordelt over Finland.

Det finske fødevareprogram er lige sat i gang med kommunalvalgs kampagnens succes og nu arbejdes der videre med det frem til 2011.

”Der går nok nogle år, før vi kan se resultaterne. Men jeg kan allerede konstatere, at vi taler mere om mad end tidligere. Vi taler om hvor vigtigt det er, at tænke på hvad og hvordan vi spiser, og opleve glæden ved at få et ordentligt måltid mad sammen,” slutter Marja Innanen.

Resultaterne efter kommunalvalgs kampagnen kan følges på hjemmesiden,  www.kouluruokavaalit.fi som også har en svensk version. Marja Innanen er Senior Officer at Ministry of Agriculture and Forestry og med i Ny Nordisk Mads styregruppe.