Ny Britisk Mad

By: Mads Randbøll Wolff, seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd

23-06-2009

I en blog i engelske the Guardian skriver Jay Rayner, en af avisens restaurantanmeldere, om sit møde med Noma og det nordiske køkken. Om end Rayner er fuld af begejstring over Noma, er det nu ikke det, jeg fæstner mig ved i artiklen, ros af Noma er ved at være en dagligdagsbegivenhed. Men mødet med Noma fik Rayner til at tænke over, hvad det ville kræve at skabe et køkken udelukkende baseret på britiske ingredienser.

Efter bloggen fulgte flere indlæg med nedslående tilbagemeldinger om mulighederne på de britiske øer. At reaktionerne var negative, vil jeg lade ligge, for det er egentlig ikke det interessante her. Det interessant ligger i, hvad Ny Nordisk Mad er et udtryk for, og hvad det kan bruges til.

Og her starter tankeeksperimentet!

Ny Nordisk Mad bidrager til at placere de nordiske lande internationalt gennem kokkekonkurrencer, markedsføring, turisme og eksportindsatser, og derfor har det en klar berettigelse. Men derudover, kunne man tænke sig, at køkkenmanifestet og Ny Nordisk Mad kan bruges til andet?

Spørgsmålet er, hvad det er, som gør maden nordisk? Eller med andre ord: hvilke forhold giver en fødevare regional identitet?

Produktionsforhold, oprindelse, kulturel forankring og terroiraftryk er fire fremtrædende elementer, som kan bidrage til et svar på samme vis, som køkkenmanifestet kan bruges som inspirationskilde til at skabe Ny Britisk Mad.

Hvad ville der ske, om vi i vores globaliserede tidsalder med en indbygget og voksende trang til det unikke og autentiske, udbredte budskaberne i køkkenmanifestet til andre dele af denne skønne jord. Kunne vi bidrage til noget så mærkværdigt som globaliseret lokalisering – ikke at forveksle med glocal food?!

I stedet for at rejse rundt og spise på franske, spanske, kinesiske eller japanske restauranter i Danmark, Vietnam, Rusland eller Mexico hvor udtrykket med tiden bliver lige så standardiseret som på McDonald’s, kunne vi rejse rundt og smage på Polen, Balkan, Amazonas eller Langbortistan.

Fortsæt endelig tankeeksperimentet Ny Fransk Mad, Ny Nigeriansk Mad, Ny Persisk Mad eller bare mad med omtanke for smagen og mangfoldigheden.


Kommentarer til BLOG indlæg

No entries
Nothing found in the guestbook.


Giv din kommentar på dette BLOG indlæg



  1. Please enter here the word as displayed in the picture. This is to prevent spamming.

    If you can't read the word, click here.

    CAPTCHA image for SPAM prevention