Nyhetsbrev

April 2012
Nyhedsbrevet udsendes hver måned med nyt fra Ny Nordisk Mad under Nordisk Ministerråd. Læs yderligere på www.nynordiskmad.org. Følg os på facebook (Ny Nordisk Mat) og twitter (NyNordiskMat). Read the newsletter in English: nynordiskmad.org/en/news-events/newsletter
Ny Nordisk Mads konference 2012 NY NORDISK MAD: Årets konference vil finde sted i Oslo den 6. til 7. november. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Flere oplysninger vil komme på www.nynordiskmad.org.
Projektleder til ’Børn og Mad’ NY NORDISK MAD: I projekt ’Børn og Mad’ overtager Harriet Strandvik rollen som projektleder. Harriet bor i Mariehamn på Åland og har en baggrund som magister i pædagogik og faglærer i husholdningsøkonomi foruden en stor interesse i madlavning og madkvalitet. I 2012 skal hun samle og koordinere et nordisk netværk om børn, mad og sundhed med op imod 80 forskellige initiativer. Også arrangement af NNM-konferencen i november i Oslo indgår i opdraget.
Ny Nordisk Mad ved filmefestivalen i Cannes NY NORDISK MAD: Når de nordiske film vises på Cannes festivalen i Frankrig til maj, vil det være fulgt af Ny Nordisk Mad. Elisabet Skylare, der er projektleder på ‘Mat & Kreative Näringar’ i Ny Nordisk Mads regi, står for dette samarbejde med blandt andet Nordisk Film & TV-fond og de nordiske filminstitutter. - På den måde bliver den nordiske mad en del af kulturtilbuddet, siger Elisabet Skylare og forklarer videre, at det overordnede formål er at skabe netværk, dokumentere og undersøge, hvordan helhedsoplevelsen bliver, når Ny Nordisk Mad er med ved kulturarrangementer. Filmfestivalen foregår mellem 16. og 27. maj.
Norden triumferede i Bocuse d’Or Europa NORDEN: Orjan Johannessen fra Bekkjarvik Gjestgiveri i Norge blev dette års vinder af Bocuse d’Or Europe. Sverige havde sølvvinderen med Adam Dahlberg fra Stefan Eriksson Matstudio, og på 3. pladsen kom Jeppe Foldager fra danske Søllerød Kro. Desuden var der en særlig pris for fiskeretten, som gik til Sigurdur Haraldasson, Island. I alt 20 chefs fra hele Europa deltog i den fem en halv time lange konkurrence, der foregik i Bruxelles. Næste Bocuse d’Or (kokke-EM) kommer til at foregå i Stockholm i 2014.
Nordisk specialmenu på Viking Line færgerne NORDEN: I maj måned inviterer Viking Line mellem Sverige og Finland på den ålandske kok Michael Björklunds specialmeny. Den tidligere madambassadør for Ny Nordisk Mad beskriver maden som ”verdens bedste”. De nordiske råvarer er på mode, og den nordiske kost er sund og et holdbart alternativ for os nordboere. Menuen byder på madretter fra Smögen, Skagen, Gotland, Norge, Åland, Österbotten og der serveres åländsk aborre, dansk frilandsgris, laplandsk ren og landskinke fra Pojo.
Første madgruppe i den finske riksdag FINLAND: I Finlands Riksdag er den første madgruppe begyndt sit arbejde. Opgaven er at fremme nærmad i den offentlige forvaltning. Gruppen har på initiativ fra Rigsdagsmedlem Anne Kalmari (C) indledt en kampagne rettet mod kommunale beslutningstagere for at øge andelen af lokale råvarer i storkøkkenerne. Madgruppen består af 22 nationale sagkyndige og beslutningstagere inden for mad, som repræsenterer hele madkæden. www.nynordiskmad.org
Lokalmad 2012 som udviklingsarbejde NORGE: Fylkesmannen i Hordaland og Innovasjon Norge inviterer til et bredt samarbejde om lokalmad i 2012. Lokalmadssatsningen støtter nye initiativer, giver råd og vejledning for alle, også om samarbejdet med det offentlige, og der vil også blive holdt lokalmadskonferencer. Hordaland ved Bergen er et af Norges vigtigste mad- og rejselivs-områder, det er derfor udviklingsarbejdet med lokalmad begynder her.
Museerne arbejder med Øresundsregionens madkultur ØRESUND: Mandag den 16. april var Frans Suell och Jørgen Kocks Gymnasium i Malmø ramme om en workshop for museer fra Sjælland og Skåne. Oplæg og praktisk arbejde i køkkenet gav museerne viden og inspiration til at formidle regionens fælles madkulturhistorie. Lokale producenter skal levere råvarerne og hjælpe med at virkeliggøre madoplevelser til glæde for museernes gæster. Workshoppen er del af projekt: ’Oplev Øresund gennem regional Madkultur’, hvor lokal madkultur, kulturhistorien og terroir kommer til udtryk igennem lokale produkter og madoplevelser.
Projekterne fra Ny Nordisk Mad 1 NY NORDISK MAD I begyndte i 2007, og den første projektperiode løb fra 2007-2009. I denne periode blev givet støtte til i alt 30 projekter i Norden, der skulle udvikle og styrke begrebet ”Ny Nordisk Mad” og øge kendskabet til og anvendelsen af, hvad det kan bruges til. I 2012 ser vi på, hvilke spor projekterne har sat sig i den nordiske madkultur. I denne måned kan du læse om Blåbær - sundt, populært, og en logistisk udfordring I 2008 var det helt nyt. Interessen for Ny Nordisk Mad førte automatisk til øget interesse for vilde bær, især blåbærret i de nordiske skove. Et af projekterne under Ny Nordisk Mads første periode blev netop et studie i blåbær, ”Blåbær, på vej mod Functional Food markedet” var overskriften. Laura Jaakola fra Oulu var en af projektlederne, og hun betegner de første år med forskning i det vilde bær som en succes. Læs hele artiklen om projektet og hvad der videre skete: www.nynordiskmad.org
