Øland: 137 kilometers velsmag

Af journalist Iben Danielsen
Før ferien på Øland var mit gastronomiske indtryk begrænset til Kroppkakar og så det ølandske hvedemel. Kroppkakar er nok en af den slags nationale spiser, som man skal være født med for at kunne lide. En kartoffelblanding samlet omkring små stykker af flæsk, som så koges ”grå” i saltet vand. Der er ingen formildende omstændigheder for en turist, kroppkakar ser kedelige og uappetitlige ud. Til trods for at de lokale spiser lingonsylt og fløde eller smeltet smør til, så virker det ikke tiltrækkende for danske smagsløg.
Derimod har Øland de seneste år opdaget, at her findes det bedste udgangspunkt for ny nordisk smag. Omgivet af hav og gode fiskemuligheder, frugtbart og grønt for kvæg, og råt og utæmmet for grønt, dyr og Alvarets krydderier. Turismen har rettet sig mod netop det. Ølands egne råvarer serveret for Ølands mange gæster, og her tæller vi turistantal som nærmer sig 2,5 millioner på årsbasis.
Ved ankomsten over Kalmarsundbroen ligger Möllstorps Bistro & Deli, et kulinarisk udstillingsvindue for øen. Det er ganske uprætentiøst placeret ved motorvejsudfletningen og som nabo til turistkontoret. Her sælges lokale delikatesser fra Ølandshvede bagt i knækbrød, tørret hjortekød og andre produkter fra lokale Ottenby Hjort. I Bistroen kan man smage på fisk og grønt, eller man kan tage lunchmenuen med sig fra deli’en og videre på rejsen. Man kan også vælge at køre mod syd, hvor samme menu med lokale råvarer serveres i den roste restaurant Fågel Blå på Ølands allersydligste spids ved foden af fyrtårnet Lange Jan.
Et andet valg kan være det nordlige Halltorps Gästgiveri, som serverer rødtungefilet med brændenælde brulé og asparges. Gästgiveriets køkken har knyttet elever fra Ølands Gymnasium til sig. Her får de en uddannelse inden for restaurationsbranchen som baserer sig på respekt for områdets råvarer og årstidens produkter. Restauranten har for nylig indført økologiske aftner med hjemmedyrkede grøntsager, lam fra det lokale hedelandskab, Alvaret og fisk fra havene omkring samt urter fra restaurantens egen have. Kaffen kan man så vælge af drikke på den smukke terrasse ved naboen, kunstmuseet Vida, som har fået knyttet den svenske P1 radiokok Pernilla Kamras og hendes Atelje til sig. Hun bruger gerne årstidens friske bær og rabarber i sine tårtbitar.
Længere mod syd ligger det traditionsrige Bo Pensionat i Vickleby. Køkkenet serverer svensk kvalitetsmenu med blandt andet gedeost til forret og nyfanget ølandsflynder med asparges til hovedret. Pensionatet bor dør om dør med den sagnomspundne Cappelagården, som har uddannet møbelsnedkere i Carl Malmstens ånd i en menneskealder. Gården har i dag også gartner- og skogbrugsuddannelser. Her huser man en forsøgshave under Nordisk Genbank, et klonarkiv for at bevare gamle sorter. Så i Vickleby holder ænder og gæs rent omkring frugttræerne med 50 slags gamle nordiske æble-, pære-, og kirsebærtræer.
På den anden side af det smalle Øland har en række landmænd valgt at åbne gårdbutikker, der i blandt Havtornsgården, Triberga, som har gjort det til sit speciale at høste efterårets små strandbær i en klar orange skal. Havtornbær syltes, tørres og iblandes som hyben eller andre hårdføre bær, og de er rigere på c og b vitamin end andre bær, en sand vitaminbombe fra havet.
En rejse til Øland anno 2009 kan sagtens klares uden at komme i nærkontakt med Kroppskakerne, for der er så rigt og meget andet at byde på fra egen jord, eget hav og egen historie.
Fakta: Havtorn er en løvfældende busk og mindre træ med tornede grene, langsmalle blade og gule til orange saftrige bær. Havtorn har været kendt i Tibet siden 700 tallet. I Sverige forekommer den mest på strande langs østkysten. Bæret er rigt på A-, C- og E-vitamin. Bærene kan bruges til saft, juice, sylt, marmelade og te, og som smagssætter. Olien bruges som kosttilskud og i hud præparater.
Fotos:
Turisme handler i dag ikke om kroppkager men om gårdbutikker og økologiske lokale varer.
